Gå videre til hovedindholdet

Monstera deliciosa - Guide til pasning



Monstera deliciosa, er også på min liste over planter der er lige så nemme at passe, som at klø sig i nakken.  Den kan dog godt blive rimelig stor, så man skal være sikker på man har plads, hvis man drømmer om at få fingrene i en fingerfilodendron. 

Lys

Monsteraen er nem at tilfredstille når det kommer til lysforhold. Den kan både stå forholdsvis lyst, men også lidt længere ind i rummet, hvor der kommer mindre lys. Undgå dog at den om sommeren står i direkte lys, da det kan skade dens blade.

Vand

Monstera kræver ikke meget vand. En tommelfingerregel er at vande den omkring hver 7.-10. dag. Stik gerne fingeren i jorden og mærk, vand kun hvis jorden føles tør. Den kan bedre lide at få et ordenligt skvat vand engang i mellem end at blive sjatvandet ofte.
Monstera kan også godt lide at blide forstøvet engang i mellem. Hvis du har en forstøver, så brug den
gerne hver eller hver anden dag i sommerperioden eller når du lige husker det i vinterperioden.


Gødning

Hvis du vil benytte dig af gødning, så kan Monstera gødes om foråret og sommeren. Her kan normal plantgødning bruges, og anvisningerne på pakken følges. Hvis ikke andet er oplyst, så gød ca. hver 4. uge.  

Mistrivsel

Hvis du oplever at din Monstera får gule blade, skyldes det ofte over eller undervanding. Oftests det første. Prøv eventuelt at skrive i din kalender hvornår du vander. Oftere end hver 10. dag? Vand mindre. Færre end hver 10. dag? Vand mere.




Spørgsmål eller egne erfaringer? Skriv en kommentar.
Photo by Kara Eads on Unsplash



Icon by Icons8

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Coleus/Paletblad - Stiklinger

Vinteren har været lidt hård ved mine Coleus, og har tvunget mig til at lave stiklinger, selv om det egentligt er bedst at gøre til foråret. Coleus kræver både en del lys og vand, som den nok har været lidt i underskud af. Heldigvis er den nem at lave stiklinger af, så noget skal nok overleve. Hvordan? Coleus er super let at tage stiklinger af. Brug en lille skarp kniv eller saks, til at skære der hvor du ønsker. Du kan vælge at gøre det 2-3 cm over et led, der hvor to blade vokser ud, eller du kan gøre det inde ved et sideskud. Den er egentligt ret tilgivende hvor du gør det, så det skal du ikke være bekymret om.  Jeg havde nogle døde stængler og meget små grene som jeg prøvede med, og de har alle sat rødder. Der efter skal de afklippede stængler sættes i vand, gerne en gennemsigtig beholder. Her efter passer de egentligt ret godt sig selv. Sørg for lige at tjekke engang i mellem om vandet er blevet for grumset eller om de har suget alt vandt. Efter et par ug...

Zz plante/ Zamioculcas zamiifolia - Guide til pasning

Jeg havde egentligt lyst til at efterlade den her post tom. Foruden mine kaktusser som jeg slet ikke rører her til vinter,  så er Zz planten nok den plante jeg passer mindst. Alligevel står den flot med sine mørkegrønne blade, og der er ikke en eneste brun plet eller tabt blad.  Lys Moderart - indirekte lys. Zz planten er meget tilgivende i forhold til lys. Det mest optimale er at placere den i medium belysning. Det vil sige et sted med indirekte lys, og måske endda lidt mindre lys end andre planter der også er angivet til at stå i indirekte lys. Den kan dog også stå forholdsvist mørkt (ikke fuldkommen mørke), og er derfor mange steder angivet som en zero-sunligt plante. Hvis den står mørkt vil det dog hæmme dens vækst. Vand Kræver ikke særlig meget vand.  Også når det gælder vand, kræver den ikke særlig meget. Den kan sagtens tåle at tørre ud mellem vandinger og blive glemt lidt. Om sommeren skal den vandes ca. hver 2-3. uge, og om vinteren ca. en ga...

Guide - Gro dine egne bønnespirer

Da jeg opdagede at man nemt kunne lave sine egne bønnespirer, var det næsten en helt ny verden der åbnede sig for mig, og jeg har siden eksperimenteret en del med det. Der er en del tale om lektin indhold, så hvis du vil være på den sikre side, kan du købe specielle pakker med bønner til spiring. Jeg har fået et spireglas i gave, men før har jeg altid bare brugt et normalt glas eller flaske. Den eneste forskel er at der er lavet en låg med små huller i forvejen. Hvordan?  Find en stor bøtte med låg, du kan eventuelt bruge et gammelt rødebede- eller kartoffel-glas. Lav huller i låget. Der kan også bruges en spirebakke. Dine valgte bønner skal først skyldes, så hældes vandet fra, nyt vand tilføres og i det skal de stå i blød. Gør det f.eks om aften og lad dem stå natten over.   Når de har stået i blød hældes vandet igen fra, og så skal de skyldes i nyt vand igen. Hæld denne gang alt vandet fra. Bønnerne skal skyldes 2 gange dagligt, for at holde bakterier og an...